Reformen af førtidspension og fleksjob - Intentionerne og den generelle linje (med fokus på den tværfaglige indsats) Oplæg ved Jens Erik Zebis, den 13. december 2012

Disposition  Baggrund for reformen  Indholdet i reformen (rehabiliteringsteam, rehabiliteringsplaner, ressourceforløb) + reklame for en pjece  Udfordringer

Baggrund for reformen 1.Stigning i antallet af personer på permanent forsørgelse Knap personer og over 9 mia. kr. mere end forventet, da man indgik reformen af førtidspension og fleksjob i Der er også sket en stigning i antallet af førtidspensioner under 30 år.

Baggrund for reformen  En arbejdsevne er ikke statisk…  16 procent af førtidspensionisterne har arbejdsindkomst ved siden af førtidspensionen.  Blandt de årige er det over 30 pct. af førtidspensionisterne, der har en arbejdsindkomst (AE, 2012).  Spørger man førtidspensionisterne selv, vil hver femte, der ikke allerede arbejder, gerne have et job (SFI 2010).

Baggrund for reformen 2. Flere visiteres til førtidspension pga. psykiske lidelser Godt en femtedel af de personer, der tilkendes førtidspension pga. psykiske lidelser har forinden ikke deltaget i erhvervsafklarende aktiviteter

Baggrund for reformen  Eksempel på at en svær psykisk lidelse er ikke nødvendigvis ensbetydende med et liv på en permanent overførselsindkomst.  Op mod en tredjedel kommer sig efter en svær psykisk lidelse,  En lignende andel kommer sig i en grad, hvor en permanent tilknytning til arbejdsmarkedet er realistisk.  Endvidere gælder, at de fleste personer med en svær psykisk lidelse anser arbejde som en af de vigtigste faktorer for helbredelse. (Det samme gør forskningen).

Baggrund for reformen  Mange borgere med komplekse oplever, at de offentlige myndigheder ikke i tilstrækkelig grad sikrer en koordineret indsats. (Mange sagsbehandlere, mange mentorer, indsatser i forskellige i regi af forskellige forvaltninger uden koordination) (Erfaringer fra ”Brug for alle” har vist vejen)  Ingen rammer for et struktureret samarbejde mellem kommunen og regionen  Kommunerne indhenter unødvendige lægeattester fx – hvor problemerne er af social karakter – blot for at holde sagen i gang – sekventielt 3.Ofte er der et ustruktureret samarbejde 1) mellem forvaltningerne i kommunen 2) mellem kommunen og regionen -> det øger risikoen for dårlig indsats og ressourcespild

Baggrund for reformen  Evalueringen af arbejdsevnemetoden (DISCUS, 2011):  Arbejdsevnemetode fungerer ikke som det udviklingsredskab, som var hovedsigtet med metoden.  Det anvendes redskabet primært til at dokumentere manglende arbejdsevne, og hvad borgeren ikke kan.  Desuden bruges metoden kun i ringe grad til at igangsætte aktive tilbud og der er sjældent jobfokus i arbejdet 4. Manglende fokus på den enkelte borgers kompetencer

Intentionerne med reformen  Reformens overordnede mål er, at flest muligt skal i ordinært arbejde og forsørge sig selv, og at færrest muligt ender på varig, passiv forsørgelse.  Reformen skal sikre, at der fremover er større fokus på den enkeltes ressourcer og på at udvikle den enkeltes arbejdsevne.  Fleksjobordningen målrettes, og tilskuddet omlægges. Formålet er at sikre, at også personer med en lille arbejdsevne kan komme ind i ordningen, og at personer med en høj indkomst ikke får det højeste tilskud.  Adgangen til førtidspension begrænses, og der indføres ressourceforløb, der skal sikre en tidligere, tværfaglig og sammenhængende indsats. Forløbene kan vare fra et til fem år. Det er afgørende, at de i form, indhold og varighed tilpasses den enkeltes behov.

Principper i reformen - (s i lovforslaget) 1.Alle muligheder for fodfæste på arbejdsmarkedet skal prøves gennem en aktiv indsats 2.Borgeren skal have ejerskab og indflydelse 3.Indsatsen skal være helhedsorienteret, sammenhængende og individuelt tilrettelagt. 4.Opfølgning er omdrejningspunkt for et succesfuldt ressourceforløb

Nye tværfaglige elementer  Rehabiliteringsplan  Rehabiliteringsteam  Sundhedskoordinator  Klinisk funktion  Ressourceforløb

Rehabiliteringsteamet  Skal behandle alle sager inden, at der træffes afgørelse om et ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension.  Sikrer tværfaglig koordinering og parallel afklaring i komplekse sager  Sammensætning af repræsentanter fra relevante forvaltningsområder, herunder: 1) beskæftigelsesområdet 2) sundhedsområdet 3) socialområdet, herunder socialpsykiatriområdet 4) undervisningsområdet (under 30-årige og ad hoc over 30-årige) 5) regionen ved en ”sundhedskoordinator”  Sagsbehandleren og borgeren forbereder sagen og deltager i mødet, hvor sagen behandles

Rehabiliteringsplan Planen består af to dele:  1) En forberedende del, som danner grundlag for rehabiliteringsteamets behandling af sagen (udarbejdes af sagsbehandler, borger og læge inden teamet).  2) En indsatsdel, som indeholder mål og en plan for den indsats, der skal iværksættes. (Indsatsdelen udarbejdes i sager om ressourceforløb). Målet med den forberedende del er at beskrive fx:  - Borgerens eget job- eller uddannelsesmål  - Borgerens tidligere job og uddannelse  - Den hidtidige indsats (de tre spor)  - Borgerens ressourcer  Teamet udarbejder en rehabiliteringsplan med en indstillingen til de relevante forvaltninger. I sager, hvor rehabiliteringsteamet indstiller, at borgeren skal visiteres til et ressourceforløb, skal teamet komme med anvisninger på, hvilke indsatser forløbet kan indeholde. Udmøntes via  Bekendtgørelse  Skabelon til rehabiliteringsplan (service) Arbejdsevnemetoden/ressourceprofilen udgår!

Rehabiliteringsplanen

Sundhedskoordinatoren  Regionens repræsentant i rehabiliteringsteamet  Sundhedskoordinator-funktionen kan varetages af én eller flere fagpersoner med forskellig ekspertise.  Bidrager med en sundhedsfaglig vurdering af den konkrete sag i rehabiliteringsteamet  Skal bl.a. fungere som ”gatekeeper” for indhentningen af sundhedsfaglige ydelser  Kan i særligt helbredsmæssigt komplekse sager anbefale, at sagen henvises til rådgivning og vurdering i klinisk funktion.  Lovgivningen om den nye samarbejdsmodel mellem kommuner og de kliniske funktioner i regionen træder først i kraft

Klinisk funktion  Klinisk funktion er sundhedskoordinatorens ”bagland” af viden på højt fagligt niveau  Kan levere rådgivning og vurdering, hvis sagen er så uoplyst, at sundhedskoordinatoren ikke kan vurdere sagen.  Den enkelte region kan i samarbejde med kommunen fleksibelt tilrettelægge de organisatoriske rammer for den kliniske funktion.  Den faglige ekspertise i funktionen vil typisk være arbejds-, samfunds- og/eller socialmedicinsk, psykiatrisk/psykologisk, neurologisk eller reumatologisk.  Praktiserende læge fungerer - som i dag - som indgangen til behandling i sundhedsvæsnet. Praktiserende læge skal således bl.a. orienteres, når den kliniske funktion efter afsluttet forløb afgiver sin rådgivning og vurdering til kommunen.  Samarbejdsaftale

Ressourceforløb  Personer med komplekse problemer ud over ledighed, hvor det er nødvendigt med en længerevarende indsats  Der skal laves en indsatsplan  Borgeren skal have en koordinerende sagsbehandler  IINDSATS og tæt støtte

Udfordringer? Tre hovedområder:  Det tværfaglige samarbejde i kommunen – én koordinerende sagsbehandler  Samarbejdet mellem kommuner og regioner  Opfølgningen på rehabiliteringsplanen – løbende justering af mål og indsats samtidig med at borgeren fastholder motivation og ejerskab