Strategi for transportsektorens CO2- udledning. Side 2Transportministeriet Infrastrukturkommissionens anbefalinger Ringforbindelserne skal sluttes i Hovedstadsområdet.

Slides:



Advertisements
Similar presentations
1 Dr. Peder Jensen Project Manager, Transport and Environment TERM TERM Transport at a crossroads.
Advertisements

>
>
Trafikdage på Aalborg Universitet 29. august Hvordan kan man evaluere de økonomiske effekter af kørselsafgifter - sammenligning af forskellige modeltilgange.
$100 $200 $300 $400 $500 $100 $200 $300 $400 $500 $100 $200 $300 $400 $500 $100 $200 $300 $400 $500 $100 $200 $300 $400 $500 $100 $200 $300.
The EU Emissions Trading System (ETS) Rationale and Lessons learnt Artur Runge-Metzger Head of International Climate Negotiations, European Commission.
$100 $200 $300 $400 $500 $100 $200 $300 $400 $500 $100 $200 $300 $400 $500 $100 $200 $300 $400 $500 $100 $200 $300 $400 $500 $100 $200 $300.
Determining Order of Rate Law. Rate = k [A] n The order of the reactants in the rate law can only be determined experimentally The initial rate is determined.
ΜΕΤΑΣΥΛΛΕΚΤΙΚΗ ΦΥΣΙΟΛΟΓΙΑ ΕΡΓΑΣΤΗΡΙΟ 3. Μετασυλλεκτική Εργ3-Λιοσάτου Γ.2 ΒΙΟΛΟΓΙΚΟΙ ΠΑΡΑΓΟΝΤΕΣ ΠΟΥ ΕΠΗΡΕΑΖΟΥΝ ΤΗ ΦΘΟΡΑ ΤΩΝ ΟΠΩΡΟΚΗΠΕΥΤΙΚΩΝ Αναπνοή Η λειτουργία.
Munkensdam Gymnasium vinter Opgaven: 2. trin i en tretrinsraket med indbygget progression  Efterår 2011: En opgave i en faglig problemstilling.
1 ▪ Ove Gaardboe Ledende overlæge FAME – Fælles Akut Modtageenhed Regionshospitalet Horsens, Brædstrup og Odder.
Pårørendekonference d. 23. februar 2009 HELLE LINDGAARD, cand.psych., phd. Forskning, formidling og rådgivning Pårørendekonference d. 23. februar 2008.
Børn, unge og deres Medier 21. Marts 2011 Jette Rygaard Ilisimatusarfik.
Dansk Klatre Forbund Træner 1 Velkommen Klatretræning med børn og unge.
Koordination i en kommunal kontekst Afdelingschef Tina Lyhne, Kolding kommune Hjerneskadekoordinator Dion Mattesen,
Vejr, vind og luft.. Hvordan opstår vejret? Hvor kommer vinden fra? Hvordan bruger vi vinden? Hvad er luft? Hvordan flytter vi luften? Solen er vejrets.
Det Offentlige Lederskab efter New Public Management: Status og udfordringer Jacob Torfing LIF Temadag 26. November, 2012.
Anæmi under graviditet og efter fødsel Udredning og behandling - Evidensvurdering ved GRADE.
Klassekultur – arbejde med gruppesammensætninger og med den enkelte elevs hele situation Nørre G Skoleåret 12/13 Skoleåret 13/14.
En introduktion til rejsekort – nem betaling til bus, tog og metro.
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Seminar om vækst og beskæftigelse de kommende år i Østdanmark - Torsdag den 23. juni 2011 Roskilde Idræts-
Samfundsvidenskab. Man kan sammenligne videnskabsteori med politik, Politikerne vil skabe det bedst mulige samfund. De er bare uenige i hvad det er, og.
HVORFOR BLIVER DANSKE MÆND FØRST FÆDRE I POLITISK FORSTAND, NÅR DE BLIVER SKILT? DANSKE FÆDRES BARSELSRETTIGHEDER I NORDISK PERSPEKTIV Anette Borchorst,
1 ILS-ONLINE Link til ILS-ONLINE: NB Det er vigtigt at man bruger Internet Explorer som web- browser Læs mere om.
Informations- og Netværksmøde, Frederikshavn. d. 28. oktober Side 1.
Computeren som lærer for børn med Downs Syndrom V / Lene Elsig Dalgaard, Inclusion Software Stensagerskolen, Viby J. den 7. Juni 2007 ARR. Down Århus.
Frederikshavn Havn A/S. Kajanlæg:6 km – dybgang 8 m. skibe på ca. 200 meter kan anløbe Færgelejer:7 – heraf 1 til katamaranfærge og 1 til jernbanefærge.
| Hva betyr folkehelseloven for stat, fylkeskommuner og kommuner? Tone P. Torgersen, Helsedirektoratet.
Det danske ejendomsmarked Ejendomsforeningen Danmark.
Kommentarer til st.meld nr. 18 ( ) om arbeidsinnvandring Pål Schøne Institutt for samfunnsforskning 28. mai 2008.
Mandag den 17. december Temamøde Uddannelse til Alle Jobcenteret ud på Campus.
CEPOS Vækstkonference 2015 Indslusningsløn og integration i lyset af den globale flygtningekrise.
Klima og Energi ”Fra politik i Hovedbestyrelsen til konkrete tiltag hos beboeren”
Hvad gør vi for eliten på Mercantec?. Baggrund for eliteforløb på Mercantec Mercantec har, som en del af skolens pædagogiske model, gennem de seneste.
Dansk Selskab for Sygeplejeforskning Konference den 21. januar 2016 Kliniske databaser Data findes og kan bruges til læring! Ledende Oversygeplejerske.
IT krav til dubu /6 2016, Norddjurs. Deltagere Mads Sørensen, Norddjurs Michael Hviid, Skive Peter Gottlieb, KOMBIT Frank Stjerne, KOMBIT Christian.
Vejdirektoratet i Danmark Udvikling af organisationen.
Kursus for viceforstandere Marts FFD – punkter til i dag To mål – ide og understøttelse Finanserne Charter Løn Tid Foreningsprojekter From all of.
Rykkinnprosjektet Mestringskompetanse Et utgangspunkt for medarbeidersamtaler 1.
Præsentationsteknik Sådan laver du en god præsentation. Du kan lige så godt lære det – du får brug for det!
Reformen af førtidspension og fleksjob - Intentionerne og den generelle linje (med fokus på den tværfaglige indsats) Oplæg ved Jens Erik Zebis, den 13.
KULTURHAVNEN ET DRAMATISK HISTORISK, ARKITEKTONISK KULTURPROJEKT Side 1Mikael Fock.
Virksomheden Modul 2. Dagsorden 1.Opsummering fra sidst 2.HOME: Foranalyse 3.Organisation 4.Interessenter/Stakeholders 5.Semesteropgaver.
Den gode hjemmeside November Hvad er en god hjemmeside? Henvender sig til sin eller sine målgrupper Har et eller flere klare formål. Sørger for.
EMNEUGE Version 3. Kære lærer og pædagog på KJS I det følgende har vi beskrevet en ramme for emneugen i uge 14. Ugen er blevet til på opfordring af elevrådet.
Ettspråklige og tospråklige ordbøker Hva er forskjellen?
VIRKSOMHEDSOVERDRAGELSE I PRAKSIS - KASTANJELY PLEJECENTER - HJEMMEPLEJEOMRÅDE ØST.
Ændr 2. linje i overskriften til AU Passata Light 1. MARTS 2016 AARHUS UNIVERSITET AU INFORMATIONSMØDE Kandidatuddannelsen i folkesundhedsvidenskab.
Dagtilbudsloven Formål for dagtilbud. § 7 stk 2: Vi skal i samarbejde med forældrene give børn omsorg og understøtte det enkelte barns alsidige udvikling.
Måling af læringseffekt - Kan man det? Helle Henriksen HR Development Partner Product Supply University ”Jeg tror du skal være lidt mere præcis her i step.
Stilladssektionen Sektionsmøde den 21. marts 2012 Hotel Svendborg.
Deep dive drejebog Motorkøretøjsregister– d. 16. februar 2015.
Deadlines -vær skarp Kan give alle efterskoler et dårligt rygte hvis bare én ikke overholder dem. Skoleåret 14/ januar Uddannelsesparatshedsvurdering.
Ejendomsregnskab ved Line Møller Sigsgaard.
Stockholmskonjunkturen Konjunkturläget 2015 kv4 Mars 2016 Photo: Henrik Trygg.
Implementering af SkoleIntra o Hvorfor o Hvordan.
ANALYSE OG OPTIMERING AF DE GRUNDLÆGGENDE HR-PROCESSER STATUS.
Hvad skal Danmark leve af i morgen? RBR konference 26. januar 2012 Torben M. Andersen Aarhus Universitet.
Fra WEB over produktion til levering. Kunden vælger Kunden vælger i tegne- programmet ud fra billeder – for eksempel 1 kogeplade 1 bordplade 3 skuffemoduler.
Økonomi og de nye sundhedsopgaver Økonomiseminar, Region Syd Den 7. februar 2007 Ved Mette Bergholdt, KL.
Introduktion til KISS - et projekt under Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade.
Signe Svenningsen, CBS Handelshøjskolen i København 2003 EPJ og reorganisering af medicinsk praksis Visionen om et sammenhængende sundhedsvæsen Undersøgelse.
Kapitel 11 International procesret og privatret Kapitel 11 handler om: Sager der opstår mellem parter fra forskellige lande Hvor skal sagen føres - værneting?
Brugsscenarier – kilder i Brønd ● Formidling Formidling og atter Formidling ● Hvem skal bruge kilden og til hvad? ● Svært at sætte på formel – meget kildeafhængige.
Livets Ord Juli 2016 “Vær gode mod hinanden, vær barmhjertige og tilgiv hinanden, ligesom Gud har tilgivet jer i Kristus” (Ef 4, 32).
ورشة عمل حول مهارات العمل الإرشادي وكيفية تطويعها في
اثرات گرمايش جهاني تغييرات آب و هوا، تأثيرات عميق و شديدي بر بسياري از عوامل اساسي موثر بر سلامت از جمله : آب، غذا، هوا و محيط زيست دارد كه اين مورد خود.
CO2 Emission in the Industrial Sector
Upgraded biogas - biomethane for the transportation sector
ECCA Session Wedensday 7th of June 2017
Presentation transcript:

Strategi for transportsektorens CO2- udledning

Side 2Transportministeriet Infrastrukturkommissionens anbefalinger Ringforbindelserne skal sluttes i Hovedstadsområdet på bane og vej. Samlet plan for udviklingen af infrastrukturen i byregion Østjylland. Effektiv opkobling af de enkelte landsdele til Det store H. Danmarks porte - en central del af et effektivt transportnetværk. Teknologiske løsninger skal effektivisere brugen af infrastrukturen. Intensiv miljø- og klimaindsats.

Side 3Transportministeriet Intensiv miljø- og klimaindsats Der er behov for særlig fokus på transportens konsekvenser for klima, miljø og sikkerhed I en årrække har der været en positiv udvikling i Danmark med hensyn til at begrænse trafikkens afledte effekter herunder luftforurening og trafikuheld. Transportsektorens CO2-udledning udgør dog en stor udfordring. Kommissionens analyser viser, at trafikstigningerne frem mod 2030 vil indebære en betydelig risiko for en forøgelse af miljøgenerne fra trafikken.

Side 4Transportministeriet Elementer i en fremtidig indsats Hurtig implementering af alternative og mere miljørigtige drivmidler i den takt, teknologien foreligger Øget indsats for at begrænse støjgener fra trafikken Europæisk indsats for udvikling af miljø- og energivenlige køretøjer Effektiv og smidig trafikafvikling Velfungerende kollektiv trafik, gode faciliteter for cyklister og forbedret information Central placering af miljø- og naturhensyn i beslutningerne Bedre viden om de enkelte transportformers miljø- og klimabelastning Fortsat fokus på fysisk planlægning

Side 5Transportministeriet Opfølgning på Infrastrukturkommissionen Regeringen vil med udgangspunkt i kommissionens rapport udarbejde en investeringsplan inden udgangen af 2008, Samtidig fremlægges et oplæg til en CO2-strategi - mulighederne for at realisere et fald, Tæt kobling mellem investeringsplanen og CO2-strategien, Dialogmøder mellem transportministeren, de regional- og lokalpolitiske niveauer og relevante organisationer.

Side 6Transportministeriet CO2-strategi - Rammerne 1 Regeringens pejlemærke fra 2002: ”På lang sigt – dvs. frem mod 2030 – er det regeringens hensigt, at transportsektorens CO2-udslip skal begrænses med 25 pct. i forhold til Det er et ambitiøst pejlemærke, der forudsætter, at den økonomiske vækst afkobles fra udviklingen i transportsektorens CO2-udledning.”

Side 7Transportministeriet CO2-strategi - Rammerne 2 Aktuelle forslag i EU’s klima og energipakke: Udslippet fra de ikke kvote-belagte sektorer skal i Danmark reduceres med 20 pct. frem mod En 20 pct. reduktion betyder iflg. EU-udspillet, at der kun må udledes 29,9 mio. tons i de ikke-kvoteomfattede sektorer i Danmark i De ikke-kvoteomfattede emissioner estimeres til at være 37,1 mio. tons i 2020 – dvs. en forventet manko på 7,2 mio. tons. Ikke-kvotebelagte sektorer omfatter transport (lidt over 1/3), landbrug (ca 1/3) og ikke kvoteomfattede dele af energiforbruget i husholdninger og industri (lidt under 1/3).

Side 8Transportministeriet Transportens klimapåvirkning

Side 9Transportministeriet EU’s klimamålsætning

Side 10Transportministeriet CO2-strategiens opgave

Side 11Transportministeriet Regeringens CO 2 - strategi for transportsektoren Hovedelementer: Katalog over mulige indsatser og virkemidler, der kan bidrage til, at transportsektoren kan levere sit bidrag til at opfylde Danmarks internationale klimaforpligtelser. Beskrivelse af muligheder og virkemidler for at realisere et fald i transportsektorens CO2-udledning. Analysearbejdet skal ligeledes afdække det konkrete behov for udvikling af de faglige modelgrundlag, der skal understøtte vurderingen af effekter og omkostninger forbundet med forskellige tiltag.

Side 12Transportministeriet Økonomisk velfærd Energiforbrug Efterspørgsel persontransport Persontrafik Belastning af klimaet Efterspørgsel godstransport Godstrafik Kobling og muligheder for afkobling

Side 13Transportministeriet Økonomisk velfærd Energiforbrug Efterspørgsel persontransport Persontrafik Belastning af klimaet Efterspørgsel godstransport Godstrafik Afgiften på at købe køretøjer og afgiften på brændstof. Lokalisering af boliger og arbejdspladser, så transport reduceres Eksempler på virkemidler 1

Side 14Transportministeriet Økonomisk velfærd Energiforbrug Efterspørgsel persontransport Persontrafik Belastning af klimaet Efterspørgsel godstransport Godstrafik Optimering af infrastrukturen Bedre udnyttelse af lastbilernes kapacitet. Godstog på lange distancer. Bro i stedet for færge Flere personer i bilen Udbygning af den kollektive trafik, hvor der er mange som skal transporteres. Cykle og gang i stedet for bil Eksempler på virkemidler 2

Side 15Transportministeriet Økonomisk velfærd Energiforbrug Efterspørgsel persontransport Persontrafik Belastning af klimaet Efterspørgsel godstransport Godstrafik Forbedret motorteknologi Vedligeholdelse af motorer Korrekt dæktryk ”Ecodriving” Energioptimeret kørehastighed Eksempler på virkemidler 3

Side 16Transportministeriet Økonomisk velfærd Energiforbrug Efterspørgsel persontransport Persontrafik Belastning af klimaet Efterspørgsel godstransport Godstrafik Forbrug af energikilder med lavt kulstofindhold per energienhed: Biobrændstof – Elbiler - Hybridbiler Eksempler på virkemidler 4

Side 17Transportministeriet Økonomisk velfærd Energiforbrug Efterspørgsel persontransport Persontrafik Belastning af klimaet Efterspørgsel godstransport Godstrafik Afgiften på at købe køretøjer og afgiften på brændstof. Lokalisering af boliger og arbejdspladser, så transport reduceres Forbrug af energikilder med lavt kulstofindhold per energienhed: Biobrændstof – Elbiler - Hybridbiler Forbedret motorteknologi Vedligeholdelse af motorer Korrekt dæktryk ”Ecodriving” Energioptimeret kørehastighed Optimering af infrastrukturen Bedre udnyttelse af lastbilernes kapacitet. Godstog på lange distancer. Bro i stedet for færge Flere personer i bilen Udbygning af den kollektive trafik, hvor der er mange som skal transporteres. Cykle og gang i stedet for bil Eksempler på virkemidler - samlet