Økonomi og de nye sundhedsopgaver Økonomiseminar, Region Syd Den 7. februar 2007 Ved Mette Bergholdt, KL

Genoptræning - DUT:

Monitoreringsaftale på genoptræningsområdet Flg. forhold skal følges: Ambulant genoptræning, antal genoptræningsplaner Specialiseret genoptræning, antal genoptræningsplaner Stationær genoptræning, antal patienter Fysioterapi i praksissektoren, antal patienter Behandlings- og genoptræningskoder i hhv. regioner og kommuner Anvendelse af frit valg mellem kommuner Udgifter til befordring

Monitoreringsaftale II Monitoreringsordningen skal skabe grundlag for drøftelser af opgavefordelingen og økonomi primo 2008 Der laves kvartalsopgørelser i 2007 af aktiviteten - på regionalt niveau

Genoptræningstakster mv. 5 stationære takster, 3 ambulante takster. Udarbejdet på baggrund af abc-analyser i Stationære takster: én takst pr. udskrivning Ambulante takster: én takst pr. besøg Genoptrænings-SKS-koder er takstudløsende

Stationære genoptræningstakster 07

Ambulante genoptræningstakster 07

Afregning af genoptræning

Afregning af genoptræning II Stationær genoptræning og specialiseret genoptræning: afregning via afregningssystemet Almen ambulant genoptræning udført af regionerne: information via afregningssystemet. Afregning bilateralt Almen ambulant genoptræning ml. kommuner: Afregning bilateralt (lav aftaler)

Registrering af genoptræningsydelser Kommunerne skal indberette udført genoptræningsaktivitet til Landspatient- registret. Indberettes via SEI eller omsorgssystemerne Vigtigt, bl.a. af hensyn til vurdering af snitfladen mellem behandling og genoptræning

Budget 2007, genoptræning: Udgifter til træning og genoptr. i b07: 988 mio. kr. Heraf genoptr. efter sundhedsloven: ca. 480 mio. kr. Andel specialiseret genoptr.: mellem 5 og 95 pct.!!! Ca. 40 pct. af kommunerne forventer at købe en del af den almene ambulante genoptræning hos andre leverandører.

Styringsmuligheder på genoptræningsområdet? Sygehusene ordinerer, dvs. beslutter om der skal gives genoptræning Kommunerne fastlægger serviceniveauet, dvs. omfang, varighed, metode, tidspunkt Frit valg vanskeligt at styre! Opmærksomhed på standardforløb KL anbefaler BUM-model

Eksempler på styringshåndtag Forskellige træningstilbud: holdtræning, selvtræning, individuel træning, skoler mv. Varighed af forløb og tidsforbrug pr. gang Omprioritering ml. pleje/praktisk hjælp og træning Oplæring af plejepersonale og pårørende Andre tilbud i lokalområdet (gymnastik, aftenskole mv.)

Økonomi og hjælpemidler Hjælpemidler efter serviceloven (varige hjælpemidler): Overgået fra amtsligt til kommunalt ansvar. DUT’et sammen med det øvrige socialområde Behandlingsredskaber og hjælpemidler efter Sundhedsloven: Der blev ikke i forbindelse med reformen flyttet ansvar og økonomi.

Nyt afgrænsningscirkulære Nyt afgrænsningscirkulære vedr. behandlings- redskaber og hjælpemidler udsendt den 21. dec Det nye cirkulære løser ikke problemerne! Danske Regioner og KL har foreslået en gennemgribende revision af cirkulæret i 2007, men blev ikke imødekommet. Det nye cirkulære har konsekvenser for sundhedsaftalerne og for økonomien!

Hjælpemidler, fortsat Ny kategori i cirkulæret: behandlingsredskaber og hjælpemidler til genoptræning. Udgiften afholdes af kommunen. Disse behandlingsredskaber og hjælpemidler har hidtil været et amtsligt ansvar KL har rejst DUT-krav overfor Indenrigs- og Sundhedsministeriet Der er nedsat en arbejdsgruppe med kommunale repr. fra alle regioner, som bl.a. skal kvalificere DUT-sagen.

Forebyggelse og DUT Kommunerne blev kompenseret med 200 mio. kr. til forebyggelse og sundhedsfremme Udgangspunktet for DUT var amternes udgifter til forebyggelseskonsulenter mv. – dvs. primært borgerrettet forebyggelse. Der blev ikke flyttet penge til patientrettede forebyggelsestilbud, fx patientskoler, motion på recept mv. Indholdet i forebyggelsesopgaverne er ikke fastlagte fra centralt hold

Den patientrettede forebyggelse Delt ansvar mellem regioner og kommuner - snitfladerne er ikke klart beskrevne! KL har rettet henvendelse til ministeriet vedr. motion på recept, men har endnu ikke fået noget svar. Sundhedsstyrelsen har mange initiativer i gang vedr. den patientrettede forebyggelse – men ingen penge!

Budget forebyggelse Kommunerne budgetterer med 400 mio. kr. til forebyggelse i Ca. 90 pct. af alle kommuner har planlagt initiativer vedr. borgerrettet forebyggelse i 07 Ca. 80 pct. af alle kommuner har planlagt initiativer vedr. patientrettet forebyggelse i 07

Specialtandpleje Kommunalt ansvarsområde fra 1. jan DUT-kompensation: 38 mio.kr. (07-pl). Organisering: egne tilbud eller samarbejde med regionen, andre kommuner eller private tandlæger. Kommuner må godt løse omsorgstandplejeopgaver for andre kommuner – rettelse på vej. Henvendelse til Indenrigs- og Sundhedsministeriet vedr. mulighed for mellemkommunal refusion

Specialtandpleje - styring Stram visitation! Omsorgstandpleje kan i nogle tilfælde træde i stedet for specialtandpleje Valg af organisering kan have stor betydning for udgifternes størrelse Husk egenbetalingen!

Færdigbehandlede patienter Obligatorisk på både somatik og psykiatri fra 1. jan DUT-kompensation: 52 mio. kr. (psykiatri) Plejetaksten udgør kr. pr. dag (07-pl) Afregnes via afregningssystemet. Afregnes fra færdigregistreringsdatoen. Aftaler om varslingsperioder eller karensperioder efter færdigbehandlingsdatoen skal afregnes udenom afregningssystemet.